Schultz Sejlernews - Service by Schultz

 

Udgave: 24. september 2021

 

Efterårsråd: Tjek sejl, kalecher og sprayhood, når du tager det ned
Er du erfaren sejler, kender du det sikkert. Båden er poleret, bundmalet og klar, foråret er om hjørnet, og det kribler for at kommer ud at sejle. Men så er det, at du (gen)opdager den defekte lynlås i kalechen eller den slidte syning i forsejlet. Øv!

 

Dobbelt-surt bliver det, når dit foretrukne sejlloft er lagt ned af forårstravlhed, og ventetiden lyder på mange uger. Derfor er rådet klart og simpelt:

 

Vi anbefaler alle sejlere at kigge alting nøje efter, når de pakker båden ned for efteråret,” forklarer Nicolai Schultz, direktør hos Schultz Sejlmageri i Kolding. ”Om det er sejl, sprayhood eller cockpitteltet, så bliver det slidt. Dét, der så fint ud i foråret, kan sagtens have fået skrammer i løbet af sæsonen. Derfor skal du efterse det nu, mens du har det i hænderne. Er der noget, som kræver en professionel reparation, så kom med det allerede nu – og ikke til foråret”.

 

Nicolai er fjerde generation hos sejlloftet og ved derfor, hvad han skal kigge efter.

 

Typisk slides dine sejl i agterlig og omkring salingshorn, mens din kaleche og sprayhood som regel slides mest, hvor du har dine hænder på den. Men der er også andre og mindre åbenlyse steder som syninger og stresspunkter, der belastes af sol, vind og vejr, og som derfor bør efterses”.

 

Så anbefalingen er derfor, at du indleverer dét, der skal repareres eller efterses, så snart det er taget af skibet. Så er det klar til den ny sæson og kommer ikke til at forsinke dig til foråret.

 

Tryk på bestilling af nyt kan skabe kø til foråret
Som sejler skal du også være opmærksom på, at den generelle efterspørgsel på produkter til både stadig er enorm. Det forlænger desværre leveringstiden på nye produkter betydeligt.

 

Hos Schultz kan vi ikke levere flere nye produkter før i det nye år, og det kan gå hen og give udfordringer for de kunder, der venter til foråret med at tage stilling til en eventuel udskiftning.

 

Vores gode folk ud på sejlloftet gør selvfølgelig deres bedste for at hjælpe vores kunder, så de kan sejle med funktionelle produkter – også helårs-sejlerne. Derfor har vi også stadig fokus på vores quick-service, hvor vi hurtigt kan hjælpe med småreparationer af dine sejl eller din kaleche.

På den måde sikrer vi, at du kan stævne ud til foråret – også hvis ikke vi kan nå at producere det nye til dig.

 

Anbefalingen fra Schultz er derfor, at du allerede nu – på sæsonens sidste par ture – tager stilling til, om dine produkter skal repareres eller skal udskiftes. Vælger du det sidste, så skal lad os komme i gang nu.

 

Spar penge – vask kalechen inden reparationen
Som nævnt i Schultz Sejlernews allerede i marts, så er det altid en god ide at vaske sprayhood, kaleche, lazybag og andet, inden du indleverer det til reparation hos Schultz.

 

Det handler helt kort fortalt om, at vores syborde altid skal være helt rene. Det synes vi, at vi skylder alle vores kunder – både dem, der skal have udført reparationer, såvel som de, der får syet en helt ny sprayhood eller kaleche. Nåja, og så er rene materialer altid lettere at arbejde med.

 

Er stoffet snavset, gør vi naturligvis rent på og omkring sybordene samt symaskinens dele bagefter. Men det vil i så fald fremgå af din regning som ’smudstillæg’. Det kan du lige så godt undgå.

 

At vaske dine ting selv er nemlig ret let. En stor balje med lunkent vand (30 °C), lidt finvaskemiddel og en svamp eller blød børste mere end rigeligt til det meste. Når materialerne er tørre, så afleverer du dem hos Schultz.

 

Vent med imprægnering til foråret
Da vores synåle i sagens natur prikker huller i stoffet, når vi reparerer for eksempel din sprayhood, er det lidt spildt arbejde at imprægnere inden, du kommer. Sytråden, vi bruger, ér imprægneret og er derfor vandtæt i sig selv. Så når du tilføjer din imprægnering til foråret, vil dine materialer derfor være godt sikret mod både regn- og havvand. Samtidig er det også nemmere at imprægnere når din kaleche eller sprayhood sidder på båden.

 

Du kan finde mere om korrekt vask af kalecher m.m. på vores website og også få gode råd til, hvad du for alt i verden skal undgå.

 

Schultz Sejlmageri • Hesselly 8 • Industri Nord 2 • 6000 Kolding • tlf. 76 32 12 00 • info@schultz-kalecher.dk