1966
Lystbådenes fremmarch
Ervind Schultz var selv aktiv sejler i sine unge dage med båden "Nirvana". Båden blev dog solgt på grund af andre aktiviteter bl. a. opstart af Kolding Svæveflyveklub i 1937, hvor man selv byggede svæveplanerne af træskeletter med lærred. En klub han var æresmedlem af til sin død i år 2000.
Ervind Schultz var således ikke ukendt med lystbåde, og da Åge Skouboe, den ene del af LM Glasfiber I/S henvendte sig for at høre om Schultz kunne hjælpe med en kaleche til en båd han gik og eksperimenterede med, var en ny kurs for firmaet sat. Der skulle dog gå endnu nogle år, inden det gik op for Hr. Schultz hvilken succes han havde fat i.
1970
Vejen mod generationsskiftet
Ervind Schultz mente at sønnen Preben skulle have en uddannelse med fremtid i. Elfaget blev valgt, en storkunde ejeren af "Saxildhus Hotel" der samtidig var elinstallatør blev kontaktet, og så var den fremtid planlagt. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Efter svendeprøve, et halvt år på en inspektionskutter på Grønland, og et par år med specialet procesautomatik og elektronik vender Preben Schultz stævnen hjem mod familiefirmaet i foråret 1977.
1980
3. generation
Efter 3 år i firmaet sker generations-skiftet før planlagt på grund af hustruens død. Ervind Schultz overlader roret til Preben Schultz. Han finder efter en tid ud af, at han ikke kan undvære arbejdet, og vender tilbage med sin ekspertviden som en uvurderlig hjælp.
1997
100 års jubilæum
Firmaet får sin første hjemmeside, det kan mærkes på efterspørgslen.
I 100 året efter starten, er produktionen koncentreret omkring bådkalecher.
Auto og møbelpolstring, herunder salonhynder er udfaset på grund af pladsmangel. Alligevel er pladsen for trang, og i 1999 besluttes det at flytte produktionen til større lokaler.
1997 Ervind og Preben Schultz
- Det sidste sæt seletøj - Flytteselerne
2000
Farvel til en håndværker
Ervind Schultz er aktiv i firmaet til 1999. Han dør i september 2000 i en alder af 83 år. Byggeriet af det nye domicil påbegyndes i oktober 2000, og indflytning sker i februar 2001. Det nye byggeri fyldes snart af produktion til Bavaria bådene i Norge, Sverige og Danmark, samt værfter og private. Den nye computerstyrede skæremaskine arbejder på højtryk.
Ny produktions- og administrationsbygning november 2000
2010
Fra Sadelmager til Sejlmager
Med udvidelsen i 2008 på 230 m2, og indretningen af trekantområdets største sejlloft, er det blevet aktuelt med et navneskifte. Schultz Sejlmageri er navnet, og firmaet er klar til at servicere kunderne med kvalitetshåndværk i form af sejl, kalecher og andre specialprodukter.
2018
4. generation
2018 Preben og Nicolai Schultz, 4. generation tager over..
Tilbage til nutiden