Hynder - Rengøring, vedligeholdelse, reparation - service  

 

Reparation

Hos Schultz hjælper vi dig gerne med reparation af dine hynder. Det er selvfølgelig bedst, hvis du kommer efter sæsonen; men det er aldrig for tidligt at starte overvejelserne.

 

Vedligeholdelse

Uanset hvilken "indmad" (kvalitet) du har valgt, skal du huske at vedligeholde dine hynder.
En person sveder i løbet af en nat op til ca. 1 liter væske, så det anbefales at lufte hynderne efter hver nat, så fugten kan komme ud. En løsning kan være at placere madrassen på et luftgennemstrømmende materiale, lamelbund eller med en hulsav skære huller i køjebunden.

 

Rengøring af hynder

Nappa/ Kunstlæder

Er en form for PVC, i enkelte kvaliteter opskummet, - med en overflade/ narv med struktur som læder.

Nedenstående vejledning er generel, idet vi ikke kender de enkelte fabrikaters nærmere data.

Kunstlæder tåler de fleste midler syrer, baser og smudspletter. 

Brug ingen opløsningsmidler, renseservietter, blegemidler, voks eller lignende, og pas på, solcreme kan give misfarvning.

Rengøres bedst ved aftørring med fugtig klud påført opvaskemiddel. Stærkt tilsmudsede nappahynder rengøres evt. med f. eks. Maxi 3. eller andet alkalisk rengøringsmiddel. Prøv altid først på et ikke synligt sted, med stærke koncentrerede rengøringsmidler. 

 

Alcantara

Alcantara møbelstof kan du rengøre med mild sæbe og vand, men brug ikke husholdningsrengøringsmidler. Farvede pletter kan rengøres med citronsaft. Derefter skal pletten rengøres med vand. Lunkent vand (35o)kan godt anvendes. 

Ved pletter og mærker, rengøres området med det samme. Husk at arbejde ind mod pletten for at undgå at tvære pletten ud på et større område. Fjern så meget som muligt, med f. eks. kniv eller svamp. Tør straks efter med en tør klud.

De er vigtigt ikke at gnide pletten ind i stoffet. Hvis du trykker for hårdt kan du komme ud for, at der vil være gnidemærker efter pletten er væk.

Kuglepen, læbestift, skosværte, olie og fedt.
Rengør med farveløst rensebenzin på en blød klud eller svamp. Herefter vand som ovenfor. 

 

Vævede møbelstoffer

Generelt må vi anbefale at vælge praktisk møbelstof i båden, hvor uheld nemt kan ske, f. eks. ved kombination med børn og søgang. Bølgerne kan selvfølgelig også gå højt i havn blandt voksne, på herreturen eller hvis vennerne kommer på besøg.

Anvend generelt samme fremgangsmåde som ved rengøring af Alcantara.

Det kan anbefales at have nogle ekstra meter møbelstof til f. eks. et par salonsæder, så du ikke skal skifte betrækket i hele båden, hvis uheldet er ude. Der kan også være hynder der slides ekstra på udsatte steder, og det er ikke sikkert, at dessinet findes når skaden er der.

Nye hynder

Hvis du trænger til nye hynder eller ompolstring, skal du overveje om skummet skal skiftes.
Klik her hvis du vil vide mere

 

Vi har stort udvalg i færdige styrestole til fornuftige priser.

Deluxe støbte pvc sæder med hynde

-Farve rød/ hvid eller blå/ hvid

Se en del af udvalget her


Ompolstring

Styrestole kan være komplicerede at ompolstre, hvorfor det i mange tilfælde er billigere at købe en ny.

Ved styrestole til LM Boats er det anderledes, her har vi mål og kan give dig en fast pris.

Schultz Sejlmageri • Hesselly 8 • Industri Nord 2 • 6000 Kolding • tlf. 76 32 12 00 • info@schultz-kalecher.dk